Mobile anlæg til forafvanding, slamafvanding, rejektvandsfiltrering og spildevandsfiltrering
Vi har mobile anlæg med fuldautomatiske styringer og mulighed for fjernsupport, som dækker alle vores afvandings- og filterprocesser.
Dette giver mulighed for at udføre kundetests for fastlæggelse af dimensionering og forventede resultater. – Noget som giver afklaring og et mere sikkert beslutningsgrundlag for begge parter.
Testanlæggene kan samtidig idriftsættes hos kunden med kort varsel i tilfælde af nedbrud på eget udstyr eller behov for at sætte et yderligere procestrin ind.
Hos fødevare- og procesvirksomheder kan problemer med manglende overholdelse af udledningskrav til det offentlige renseanlæg oftest også aflastes eller håndteres helt eller delvist, indtil en mere permanent løsning kan blive etableret.
Endelig kan behov for midlertidig slamafvanding i forbindelse med nedbrud, ombygning eller behov for periodisk kapacitetsaflastning, håndteres med en af vores store slamafvandingstrailere, som er fuldt udstyrede slamafvandingsanlæg på hjul.
– Fordi slam- eller spildevandskonditionerne er individuelle for hver eneste driftssted. Det der umiddelbart virker hos kunde A, kan kræve et andet setup hos kunde B.
Vi udfører test med mobile anlæg, opbygget med de samme proceskomponenter som de endelige løsninger. Testanlægget kan i mange tilfælde kun håndtere en del af fuldskala, men resultaterne anvendes direkte til dimensionering af den endelige bestykning.
Begge parter har en klar interesse i at ende op med en løsning, som håndterer problemstillingen overbevisende og har tilstrækkelig kapacitet i en længere årrække.
– Det er et vigtigt visitkort for os som leverandør og bidrager naturligt til at anbefale vores udstyr til andre, potentielle kunder i branchen.